Er indeklimaet i dit hjem fyldt med radon?
Mange mennesker bor i huse, hvor niveauet af radon er alt for højt. Desværre er realiteten nok også, at de fleste danske husejere ikke ved, hvordan radon påvirker indeklimaet, hvordan de kan måle mængden af radon og vigtigst af alt, hvordan de sørger for et sundere og bedre indeklima.
Hvad er radon? Og hvordan påvirker det vores sundhed?
Radon er en radioaktiv gasart, som forekommer naturligt i jordens undergrund, og det er en gasart som hverken ses, lugtes, smages eller mærke med det samme - og netop dérfor, er den svær at forholde sig til. Det er ikke sikkert, at du mærker bivirkningerne med det samme, men det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er nogen.
Ifølge en af sundhedsstyrelsens landsdækkende undersøgelser viser det sig, at ca. 350.000 danske huse har et for højt radonniveau i deres indeklima.
Sundhedsstyrelsen vurderer faktisk at den høje (og ofte ukendte) mængde af radon i indeklimaet er en medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft om året, og lander faktisk på 2. pladsen over de vigtigste årsager til lungekræft - skræmmende, ikke? Rygning indtager dog stadig 1. pladsen.
Men hvordan sørger du så for et sundere indeklima?
Det første vigtige skridt er selvfølgelig at måle koncentrationen af radon i dit hjem - en måling af radonniveauet er nem og ubesværet. Du kan bl.a. måle mængden af radon ved hjælp af en Wave Radonmåler eller Wave+ Radonmåler og Indeklima-monitor fra Airthings.
Når du skal måle radonniveauet i dit indeklima er det ikke fordi, der er noget sted i et rum, det er bedre at placere måleren end andre steder. Det er derimod vigtigt når du har installeret måleren, at du ikke flytter den, så længe målingen står på. På denne måde får du den mest præcise måling som muligt. Koncentrationen af radon kan nemt variere fra rum til rum og vi anbefaler derfor, at du placerer måleren i det rum, hvor du og din familie opholder jer mest.
Når du har fundet koncentrationen af radon i dit hjem findes der nogle nemme og simple tiltag, som hjælper til at nedbringe radonniveauet og give dig et sundere indeklima. Det du kan gøre lige nu er bl.a. at sørge for hyppigere udluftning, bedre ventilation eller en luftrenser.
Læs mere her og find ud af hvor højt dit radonindhold bør være
Hvornår er det sæson for radon? Og hvor lang tid tager en præcis måling?
Det er ikke ualmindeligt at koncentrationen af radon varierer for det enkelte døgn og efter årstiden. Højsæsonen for radon er den del af året hvor vi fyrer, altså fra oktober til april. I de måneder suger der nemlig mere “jordluft” ind i vores huse, og derfor er koncentrationen af radon højest, når vi varmer huset op og lufter mindre ud.
Målingen af radon bør derfor også finde sted i netop disse efterårs- og vintermåneder og hvis målingen skal være så præcis som muligt anbefales det, at den sker over mindst 60 dage. Med andre ord, sæt målingen i gang senest 1. marts og så kan du gå efteråret i møde med et sundere indeklima.