Start dit Smart Hjem på Smart.dk
Det er ikke altid lige nemt at vide hvor man bør starte og hvor man bør stoppe - og på Smart.dk kan vi ikke hjælpe dig med hvor du bør slutte, men vi kan hjælpe dig med hvor du bør starte. Læs denne artikel, og bliv klædt på til at starte dit nye Smart Hjem.
Smart Belysning
Størstedelen af Smart Hjem starter med installation af smart belysning. Én af grundene til at de fleste starter deres smart-eventyr med belysningen er, at opsætning af smart belysning ikke er sværere end at skrue en pære i en fatning.
Selvom opsætningen af smart belysning i hjemmet er uhyre simpel, er det ikke uden betydning. Lys er vigtigt, hvad end du ligger i sengen og skal vågne, om du sidder ved arbejdsbordet, eller om du har gæster, så belysningen noget der har stor værdi for os.
Med smart belysning kan du personliggøre lyset ved at indstille nuancer ændre farver og tilpasse det, så det passer til det du eller din familie foretager sig. Derudover kan din indendørs og udendørs belysning indstilles til at tænde når du kommer hjem og slukke når du tager hjemmefra, lyset kan også sættes til at tænde/slukke tilfældigt og således agere som tyverisikring når du ikke er hjemme.
De 2 førende og største producenter på markedet indenfor smart belysning er Philips Hue og LIFX.
Smart Overvågning
Næstefter smart belysning er der mange der vælger at udvide deres Smart Hjem med smart overvågning og alarmsystemer. Det kan eksempelvis være overvågningskameraer, tyveri- og brandalarmer, dør- og vindueskontakter eller vandalarmer.
Med disse overvågnings- og alarmsystemer kan du ved hjælp af en applikation på din smartphone, holde øje med dit hjem når du ikke er hjemme. Du kan sikre dig at dine børn er kommet godt hjem fra skole, at du ikke har besøg af ubudne gæster, at nattens voldsomme regnvejr ikke er trængt ind i kælderen og meget mere.
Netatmo og Somfy er begge producenter af produkter indenfor smart overvågning.
Smart Termostater
Som det tredje skridt på vejen mod Smart Hjemmet kan du installere smart termostater på hjemmets radiatorer, og på denne måde spare lidt på miljøet, men også på din varmeregning.
Med en smart radiatortermostat kan du holde øje med dit varmeforbrug og justere dette hvis nødvendigt. Du kan indstille dine radiatorer til at slukke når du åbner dine vinduer, slukke når du tager hjemmefra og tænde igen i tide til at der er varmt når du kommer hjem.
Netatmo, Danfoss og Grohe er alle nogle af de førende producenter indenfor smart termostater.
Andre Smart Produkter
Herfra er det nærmest kun fantasien der sætter grænser for dit Smart Hjem. Du kan vælge at fortsætte og udvide med smart låse, smart kaffemaskine eller elkeddel, smart højtalere, smart måling af dit indeklima og meget mere.
Ved opsætning af et Smart Hjem er det også vigtigt at have styr på de forskellige Smart Hjem styresystemer, læs mere om dem her